Udtalelser fra mine tidligere klienter

 

 

"Jeg er så glad! Jeg har i mit forløb ved Lise, fået hjælp til at se en række elementer i min måde at være i verden på, som har hjulpet mig til indsigt. Dette har forandret og forbedret rigtig mange ting og i særdeleshed relationer i mit liv. Jeg er blevet klogere på mit eget liv og det har helt klart givet mig mere styrke, glæde og forståelse helt generelt.

Jeg er vokset som menneske og blevet "voksen". Jeg har indset hvordan mine egne strategier breder sig ud i alle livets sammenhænge og det er klart en gave, jeg tager med mig herfra. Jeg kan mærke, at der er kommet ro i min tilværelse, både indeni- og uden om mig.

Jeg føler at Lise har set, hørt og forstået mig. Dette forløb har klart været livsændrende og jeg synes særligt den terapiform Lise har benyttet sig af, har fungeret rigtig godt til det menneske jeg er"

- Julie

 

 

 

 

 

 

"Jeg havde egentligt opgivet at gå til psykolog, efter jeg havde prøvet to forskellige psykologer, hvor jeg ikke rigtig rykkede mig, og hvor kemien ikke spillede. Men så oplevede jeg min veninde blomstre op og få bugt med sine gamle mønstre. Jeg så hendes liv blive forandret til det bedre for altid. Og hun anbefalede mig at kontakte Lise, da jeg luftede, at jeg også havde nogle gamle mønstre og noget bagage, som jeg bøvlede med.

Hos Lise var det en helt anden følelse, jeg fik, end hos de tidligere psykologbesøg. Der var ikke en følelse af et pres om, at jeg skulle nå frem til at passe ind i en skabelon for det at være menneske, men i stedet en følelse af at arbejde frem mod at blive mere mig selv. Blive mere af den, jeg altid har været og at opdage alle de gode kvaliteter, som jeg rummer. Lise er eminent til at holde rummet, at være nærværende med de svære følelser, der kommer frem i terapien, og hun er utroligt tillidsvækkende og fordomsfri. Hendes brede professionelle vifte af teknikker, teorier, menneskelig indsigt og varme gav mig mulighed for at bearbejde de knubs, som livet har givet mig, og igennem forløbet har jeg rykket mig helt utroligt meget og er klar til at begynde et nyt og dejligt kapitel i mit liv, som ikke ville være muligt uden forløbet hos hende. Mit liv er også for altid ændret efter terapien hos Lise. Så jeg vil gøre, som min veninde gjorde for mig og anbefale Lise på det kraftigste. Det er en gave, som jeg synes, alle burde give sig selv"

- Stine

 

 

"Når jeg tænker tilbage til da jeg startede hos Lise havde jeg det rigtig skidt. Jeg svingede meget i humør og kunne komme helt ned i kulkælderen. Jeg har arbejdet meget med at slippe ud af nogle overlevelsesstrategier, som har været hjælpsomme for mig, men som jeg ikke behøver mere. Terapiforløbet har haft essentiel betydning ift. at kunne forstå mig selv og selv kunne "mestre" min angst og dårlige dage. Jeg er blevet mere mild mod mig selv, fordi jeg kan forstå mine reaktioner og det gør også, at jeg har nemmere ved at falde til ro og komme ovenpå igen. Jeg har en stor følelse af lettelse og det er lang tid siden, at jeg har haft det så godt som jeg har nu. Jeg er i en mere stabil og glad grundstemning. Når jeg føler mig trist har jeg bedre ved at være mild ved mig selv og sige det til dem omkring mig. Jeg har øvet mig meget på, at jeg ikke behøver at bevare mit "face" i nære relationer og det gør, at jeg har meget mere energi og får mere energi at af være sammen med nære venner og familie.

Forløbet har gjort, at jeg bedre forstår mig selv og endelig har turdet åbne mere op for andre mennesker. Dette danner grobund for, at jeg er blevet mere glad og knyttet i de nære relationer, som jeg gør mere ud af at dyrke. Tidligere havde jeg meget høje krav til mig selv om altid at være sjov/spændende/underholdende, hvilket jo er trættende for enhver, som gerne vil ses med andre mennesker. Nu kan jeg bedre være ærlig, så der er bedre overensstemmelse mellem mit humør indeni og udenpå"

- Søren

 

 

 

 

 

 

 

"Jeg er blevet mere bevist om hvorfor jeg i nogle situationer reagere på en bestemt måde og dermed mere bevist om hvordan jeg gerne vil håndtere de situationer. Før mit forløb kunne jeg gå i lang tid og være trist over et skænderi med min kæreste. Jeg blev meget stille og indadvendt, det ødelagde mange ting. Nu får vi snakket tingene igennem med det samme så det ikke ødelægger en hel dag, og jeg oplever ikke at jeg går og er så trist i lange perioder.

Jeg er også blevet bedre til at mærke mig selv, hvad jeg har lyst til og hvad der er vigtigt for mig.

Forløbet har åbnet mine øjne for hvordan jeg forsøger at gøre alle omkring mig tilpas og nogen gange glemmer mig selv, forløbet har også givet mig nogle redskaber til at håndtere de situationer bedre.

Det har være en stor hjælp at få mulighed for at tale om mine inderste følelser og tanker med en som har hjulpet med bedre at kunne forstå disse tanker og følelser. Jeg synes jeg er blevet klogere på mig selv og er ikke længere så bange for at være den jeg er"

Louise